Thai Massage

Thai massage er en massageform, der kombinerer akupressur, yogastillinger, og ayurveda. Ayurveda betyder “livets videnskab” og handler om at holde vores indre i balance. Det vi i dag kalder thai massage opstod for flere tusind år siden i buddhistiske klostre i Indien, som en form for forebyggende sundhedsydelser for munkene.

Man ved ikke helt hvordan det kom til Thailand, men man antager at det blev bragt til Thailand for over 2500 år siden. I Thailand bliver massageformen kaldt “Nuat phaen Boran”.

Thai massage hjælper mod ømme eller spændte muskler, og kan hjælpe til med at hindre skader.

Til en thai massagebehandling vil du få en kombination af yogastræk, muskelmassage, ledrotation og stimulering af meridianer ved akupressur.